Shitstorm LAB

Her lærer du hvordan man starter en shitstorm

Det lyder sikkert komplet idiotisk, men faktisk er det en effektiv og sjov måde at blive klogere på shitstorme på. Du lærer om viralitet, følelser, framinger og associationer og bliver bedre til at forudse om et aktuelt opslag kan skabe en shitstorm.

Tidsforbrug: Fra 4 timer til 1 uge.

Sådan foregår det:

I får undervisning i shitstormens forskellige psykologiske elementer og vi gennemgår mange af de klassiske shitstorme i nyere tid. Det er præcis og psykologibaseret undervisning med mange aktuelle eksempler. Det er undervisning uden floskler, men skarpe forklaringer på dansk, som du kan forstå og som underviser kan begrunde.

I får links til konkrete shitstorme og skal, i grupper, forsøge at analysere jeg frem til hvad der gjorde at netop dette opslag skabte en shitstorm. Her skal I bruge de begreber I har lært.

Derefter bliver det lidt mere alternativt. Du får nemlig til opgave at forfatte et Facebook-opslag, som skal skade en (fiktiv) virksomhed. Her skal du bruge al den psykologi du har lært. Og fordi du rent faktisk skal bruge den aktivt, får du en dybere forståelse en hvis du blot havde fået dem forklaret.

Dit “skadelige” shitstorm-opslag skal du poste i en lukket Facebook-gruppe, hvor det bliver evalueret af underviseren (det vil være uetisk at lukke den slags virale fænomener ud på nettet). Du får feedback og I giver feedback på hinandens opslag også. Alt efter målgruppe, kan andre platforme inddrages eller øvelsen “slippes ud i det fri”.

Hvem er det for?

  • Shitstorm LAB er toprelevant for: Alle der arbejder med social media management, presse og PR i organisationer og firmaer hvor man skal forholde sig til potentielle shitstorme og lære at afkode dem før de detonerer.
  • Shitstorm LAB er relevant for: Alle der arbejder med kommunikation og formidling, digitalt eller på med andre medier. det kan være kommunikationsansvarlige og journalister m.fl.
  • Shitstorm LAB er spændende for: Et bredt publikum af mennesker med interesse i demokrati og online debat. Det kan tilpasses undervisningsinstitutioner og gymnasieklasser m.m.

Deltagerne siger bl.a (sakset fra online evalueringen):

“Vildt godt og brugbart”

“Blown away. Sjovt, lærerigt, tankevækkende med Anders’ psykologiske perspektiv”

“Det bedste SMW-arrangement jeg indtil nu har deltaget i.”

“Meget medrivende, sjovt, lærerigt og interessant.”

“Sjoveste og mest inspirerende indlæg jeg har hørte længe!”

Hvordan kan det passe ind hos jer?

Shitstorm LAB kan afholdes internt i jeres organisation eller som et event for jeres kunder, medlemmer eller netværk. Blandingen af undervisning, online undersøgelse og samarbejde gør det muligt at strække undervisningen over et længere forløb, hvor deltagerne arbejder selvstændigt og “tjekker ind” med underviser.

Vil du booke et shitstorm-lab eller høre mere?

Kontakt mig nu på 61678913 eller send en email. Jeg svarer som regel samme dag.